Cursor affordance

20 mar

Arbejder du med MS Office har du sikkert lagt mærke til flere af disse cursors, som via deres form er med til at indikere hvilke interaktionsmuligheder du har (cursor affordance). Denne måde at visualisere hvad du kan ved hjælp af musen er jeg stor tilhænger af.

Vi ved at folk ofte bruger musen til at undersøge et interface med, derfor er det også oplagt at udnytte denne viden til at synliggøre ting der ellers kan virke skjulte.

I Photoshop har du traditionelt en slider til at indstille opacity med. Men kører du musen hen over lablen Opacity vil du opdage at musens markør skifter til en hånd med to små pile. Du har nu de samme muligheder for at indstille opacity uden egentlig at have fat i selve kontrollen. En lækker UI detalje der gør arbejdet med opacity meget hurtigere.

Så designer du software hvor visse elementer virker lidt for hemmelige er det måske værd at overveje om en custom cursor kan være en hjælp til dine brugere – til bedre at se deres interaktionsmuligheder.

2 kommentarer til “Cursor affordance”

  1. Allan 20. mar, 2011 kl. 09:03

    God ide til desktop applikationer. Jeg spekulerer på hvordan man kan gøre noget af det samme på en touch app? Her er der jo ikke nogen markør.

    Cool blog :-)

  2. Henning Nielsen 21. mar, 2011 kl. 19:22

    Hej Allan, når det kommer til touch apps så gælder der selvfølgelig helt andre regler som du selv er inde på. I nogle tilfælde kan du med fordel benytte forskellige modes fx view og edit. I andre tilfælde kan du fx bruge ‘Swipe to delete’ eller ‘Swipe menus’ som via swipe synliggør elementer der ellers er gemt af vejen. Det var det korte svar, tror nemlig du lige har lagt op til et nyt blog indlæg :)