Personlig branding med Gravatar
18 mar
Virker disse billeder bekendte? Men er du i tvivl om hvordan du får dem udskiftet med dit eget billede? Så læs med her og bliv samtidig klogere på hvordan du bruger din Gravatar til personlig branding.
En Gravatar (Globally Recognized avatar) er kort fortalt et billede der følger dig over alt på nettet hvor du bruger din e-mail, selvfølgelig forudsat at de hjemmesider og blogs du besøger anvender Gravatars.
Brugen af Gravatars er en fremragende måde at arbejde med personlig branding på. Jo flere blogs du besøger der anvender Gravatars, jo flere steder dukker dit profilbillede op.
Bruger du forskellige e-mails kan du koble forskellige billeder til de enkelte e-mails. Men husk, at hvis du bruger det samme billede overalt så er du nemmere at genkende og du har nemmere ved at styrke dit personlige brand, end hvis du bruger forskellige billeder.
Personligt synes jeg brugen af Gravatar har den fordel, at vi slipper for alt for mange anonyme kommentarer. Vi får ansigt på dem vi chatter med og det føles på en måde mere som en samtale.
Derudover tror jeg at Gravatars langt hen ad vejen er med til at holde en god tone, da vi netop sætter ansigt på og således står mere ved det vi skriver.
Sådan får du selv en Gravatar:
- Gå til gravatar.com
- Sign Up øverst på forsiden
- Følg linket i aktiveringsmailen
- Upload dit billede
Hver gang du bruger denne e-mail vil dit billede nu automatisk dukke op på de blogs der anvender Gravatars – det gælder iøvrigt også alle de blogs du tidligere har besøgt med denne e-mail adresse.


Nu er jeg også med på gravatar bølgen, det er da lidt sødt at det virker så enkelt. Jeg fandt et simpelt plugin til WordPress der gør det godt. Tak for introduktionen til gravatar.
Yep, det er dejlig simpelt. Hvilket plugin bruger du til WordPress?