Understøtter du mobilen i dit form design?

7 mar

For nylig var jeg via min iPhone en smut forbi DK-hostmaster for at genoprette et suspenderet domæne. En process der kræver at du udfylder en formular med 11 felter.

Det burde være så lige til men faktisk var det ret irriterende. Problemet med formularen er at alle labels står til venstre for input-felterne, hvilket gør at de forsvinder når man ‘tabber’ ind i et af dem for at skrive (da mobilen zoomer ind på det felt man har valgt).

Jeg kunne selvfølgelig ikke huske alle 11 labels hvilket gjorde at jeg flere gange måtte zoome ud og ind for at komme igennem formularen.

Måske det er på tide med en mobil udgave? Eller måske DK-Hostmaster (og sikkert rigtig mange webshop ejere) i det mindste bør overveje at optimere deres formularer så den mobile oplevelse bliver bedre.

Én mulighed for at forbedre formularen er at placere labels over inputfelterne. Det gør det nemt at udfylde felterne fra en mobil fordi labes altid er synlige.

En anden mulighed er at bruge indlejret labels som vi efterhånden ser mere og mere. Et problem med de indlejrede labels kan dog være at aflæse felterne når formularen er udfyldt.

Et god tip til at komme dette til livs fik jeg af en kollega som viste mig eksemplet ovenfor hvor Ally Creative har valgt at supplere felterne med ikoner så de er nemmere at aflæse efter de er udfyldt.

2 kommentarer til “Understøtter du mobilen i dit form design?”

  1. Christoffer Magnussen 09. mar, 2011 kl. 20:09

    Nice, nice, keep them coming …

    Person-ikonet er nok lidt for tvetydig, men det kan jo designes anderledes. Men fadeout effekten i eksemplet er meget cool, og virker ret overbevisende, ala iPhone unlock screen

  2. Henning Nielsen 09. mar, 2011 kl. 20:59

    Hey Christoffer, godt at se dig på bloggen :)
    Jeg er helt enig mht. person-ikonet. Derfor er det også et aspekt man skal have med i sine overvejelser når/hvis man vælger denne løsning. Klikker du ind på Ally Creative vil du se at de har brugt en taleboble til ‘Emne’ men personligt synes jeg taleboblen passer bedre til kommentarfeltet.
    Selve stylingen af formularen kan jeg også godt lide, farverne kan selvfølgelig diskuteres :) men effekten er god.